Betonchauffør til spændende og varieret hverdag hos IBF

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om stillingen: 
Vi søger en dygtig betonchauffør til vores afdeling i Mørkøv. Du bliver en del af et stærkt team med stor kundekontakt. Fra forsædet på betonkanonen vil du blive det vigtigste bindeled imellem den lokale blandemester på fabrikken og kunden på byggepladsen. Din hverdag vil blive en god afveksling imellem kørsel og levering af beton direkte på byggepladsen. Der er ikke to dage der vil være ens da de kan byde på alt fra støbning af sokkel til naboens drivhus til verdens største vindmøllefundament. Du vil komme rundt i lokalområdet, hvor kundernes hverdag og projekter afhænger af dig og din ekspertise. Vi kører i en nyere vognpark med omkring 300 lastbiler, hvor du som udgangspunkt får din egen bil. 

Dine daglige arbejdsopgaver vil b.la. bestå af: 

  • At være blandemesterens øjne ude på byggepladsen
  • Kørsel og levering af beton
  • Løbende dialog med blandemester og laborant 
  • Bred kundekontakt, alt fra professionelle til private kunder 
  • Yde professionel service i forbindelse med leveringer 

 

Om dig: 
Vi sørger for, at du får grundig introduktion til jobbet, så du kan mestre det praktiske, tekniske og sikkerhedsmæssige så du kan levere et solidt indtryk hos kunderne og de projekter vi leverer beton til. 

Derudover forventer vi: 

  • At du er mødestabil
  • At du har en lun humor, er imødekommende og positiv 
  • At du er grundig, ansvarlig og kan arbejde selvstændigt 
  • At du er arbejdsom og fleksibel 

 

Om IBF: 
I IBF har vi en uformel omgangstone og en flad struktur, hvor vi vægter frihed under ansvar. Vi tilbyder et fuldtidsjob med gode forhold og gode kollegaer.  Vi tilbyder derudover god pensionsordning, en aktiv personaleforening og fleksibilitet. 

Vi er specialister i beton og producerer og leverer et bredt program i betonprodukter til virksomheder, private og offentlige kunder.

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at sende os en ansøgning via formularen her på siden. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte blandemester Patrick Søderdahl Jørgensen på tlf. +45 59 25 75 68.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ikast Betonvarefabrik A/S, Håbetvej 10, 4440 Mørkøv

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097017

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet