Hjemmesygeplejerske til distrikt Jyderup/Mørkøv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og bliv vores nye kollega i distrikt Jyderup/Mørkøv

Der er - mere end nogensinde - brug for dig, din stærke faglighed og erfaring som sygeplejerske, da Sundhedsvæsnet udvikler sig hele tiden, og arbejdsopgaverne som hjemmesygeplejerske er alsidige. Flere borgere med ustabile og komplekse sygdomsforløb bliver plejet og behandlet i eget hjem, og her møder du som hjemmesygeplejerske, borgere i alle faser af livet - med mange forskellige sygeplejefaglige udfordringer.

Og lige netop derfor, søger vi dig, den erfarne sygeplejerske, som ønsker at bruge din faglighed, kreativitet og samarbejdsevner på mange planer.
 

Vi tilbyder en fast udekørende stilling, i primær dagvagt på 32-35 timer om ugen med arbejde hver 4. weekend. 

Som sygeplejerske i Jyderup/Mørkøv, som er et landdistrikt, vil du skulle stå med komplekse forløb, hvor dine faglige og instrumentelle færdigheder kommer i spil. Du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med dygtige kollegaer i et tæt teambaseret fællesskab. Du vil blive en del af et tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. 

Holbæk Kommune leverer hjemmepleje og sygepleje af høj kvalitet til borgere, i sygeplejeklinik eller i borgers eget hjem. Vi arbejder ud fra en sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang, hvor vi støtter borgerne i at blive medansvarlige for eget liv med udgangspunkt i egne ressourcer og behov. Vi tilstræber at være i trit med udviklingen på området og det viser sig ved, at vi er en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling.

Forebyggelsestankegangen indgår som en naturlig del af måden, vi arbejder på. Vi arbejder her målrettet med triage som værktøj til tidlig opsporing. Vi arbejder ud fra en medinddragende og rehabiliterende tilgang, hvor der er fokus på at få borgernes ressourcer bragt i spil i dagligdagen.

Vi tilbyder;

  • Introduktion til opgaverne som sygeplejerske - alt efter dit behov 
  • Et spændende og udfordrende arbejde med stor selvstændighed, og hvor du er selvvisiterende
  • En hverdag med højt sygeplejefagligt niveau i pleje og behandling af komplekse borgerforløb, pallierende behandling, forebyggelse og fokus på tidlig opsporing af sygdom
  • Et spændende arbejde bestående af afvekslende arbejdsdage, hvor opgavefeltet er utrolig bredt med et godt samspil mellem generalist- og specialistfunktioner.
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi vægter fleksibilitet, nærhed, omsorg og et godt grin  
  • Et godt kollegialt samarbejde sygeplejerskerne imellem, dag og aften sygeplejerskerne, hvor oplæring og sparring til hinanden er en del af det daglige arbejde
  • En sygeplejefaglig ledelse som bakker op og er nærværende

     

Vi søger dig som;

  • Er uddannet sygeplejerske, har en bred klinisk erfaring og har kørekort
  • Er i stand til at være i en omskiftelig hverdag, hvor et problemløsende og fleksibel mindset er et must have
  • Kan anvende dit kliniske lederskab og tager beslutninger i stabile, akutte og komplekse sygepleje – og behandlingsforløb i samspil med borgeren og dennes familie
  • Er et jern til at planlægge, prioritere arbejdsopgaverne samt bevare overblikket i pressede situationer
  • Er selvstændig, men samtidig en teamplayer som prioriterer sparring med kollegaer og det gode arbejdsmiljø
  • Har et respektfuldt og positivt menneskesyn, og at du arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med udgangspunkt i den enkelte borgeres prioriteter og ressourcer

 

Hvis ovenstående har vagt din nysgerrighed og du har spørgsmål, så kontakt vores leder Stine Jarlfeldt på 7236 5393.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.
 

Ansøgningsfrist: den 16. november 2023. 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 47.


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Rosenvænget 100, 4440 Mørkøv

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930871

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet