BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du er speciallæge i psykiatri, har du nu mulighed for at komme til at arbejde i en deltidsstilling på 15-25 timer ved primært Jyderup Fængsel, men med ad hoc opgaver i Nykøbing Fængsel og enkelte arrester på Sjælland.
Jyderup Fængsel blev i oktober 2021 indviet som Danmarks eneste kvindefængsel. Fængslet har 143 pladser, hvoraf 58 er arrestpladser, 45 er åben pladser, og 40 er lukkede pladser. Fængslet modtager kvinder fra hele landet, og de indsatte er fordelt på både åbne og lukkede afdelinger samt en stor arrestafdeling, hvor varetægtsarrestanterne er placeret indtil endelig dom. De indsatte har for en stor dels vedkommende mange somatiske og psykologiske/psykiatriske problemstillinger, som ofte udfordres af den fængselsmæssige ramme.
Et fængsel eller en arrest er ikke en traditionel arbejdsplads for en psykiater, men det er en unik mulighed, hvis du har lyst til at varetage en arbejdsopgave af en vis tyngde og kompleksitet, og du samtidig interesserer dig for arbejdet i krydsfeltet mellem jura og psykiatri, der lovnært og med bred berøringsflade med vigtige institutioner i samfundet indbefatter psykiatriske, etiske, politiske og juridiske problemstillinger.
Du vil indgå i et lokalt tværfagligt samarbejde med psykiatere, psykologer, jurister, socialrådgivere, fængselsbetjente m.fl. Der afholdes en ugentlig konference med deltagelse af psykologer, psykiater og sygeplejersker, hvor sagerne drøftes og fordeles. Den psykiatriske sundhedsbetjening i Kriminalforsorgen Sjælland er ledelsesmæssigt forankret i Herstedvester Fængsel, og du vil derfor også dér få et kollegialt netværk med psykiatere og psykologer.
Dine arbejdsopgaver vil primært være psykiatriske udredninger, diagnosticering og psykofarmakologisk behandling, terapi og erklæringsskrivning. De selvstændige konsultationer kan eventuelt bistås af en sygeplejerske og/eller psykolog med kendskab til den indsatte. Der vil være tale om såvel akutte opgaver som mulighed for mere langstrakte forløb.
Fængslet er en del af Institution Nordvestsjælland, der ud over Jyderup Fængsel også omfatter Nykøbing Fængsel samt Kalundborg og Holbæk arrester. Organisatorisk er det en del af Kriminalforsorgen Sjælland. Ved en kommende omstrukturering i kriminalforsorgen omkring årsskiftet 2023/2024 sammenlægges Kriminalforsorgen Sjælland med Kriminalforsorgen Hovedstaden til ét område.
Hvis du bliver motiveret af at forsøge at forstå mennesket bag gerningen, behandle og nedsætte risikoen for fremtidig kriminalitet, med resocialisering og minimering af recidivrisiko, som det overordnede formål, vil du finde arbejdet interessant og givende. Det er et arbejde, som udvider ens perspektiv fagligt og menneskeligt, etisk og kriminologisk.
Vi tilbyder rammerne til at kunne levere en opgave af høj faglig kvalitet, herunder:
- Tid til det diagnostiske arbejde.
- Kontinuitet i opgaven.
- Mulighed for at opnå indgående kendskab til de enkelte indsatte.
- Faglig sparring med yderst kompetente kolleger.
- Psykiatriske opgaver af både akut og mindre akut karakter inden for alle diagnostiske grupper dog med en overvægt af personlighedsforstyrrede.
- Oplæring, uddannelse og kurser.
- En vagtfri stilling.
- Har bred psykiatrisk erfaring.
- Trives i et tværfagligt samarbejde med respekt for andre faggruppers viden og kompetencer.
- Formår at arbejde selvstændigt og at prioritere og identificere de lægelige opgaver.
- Har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt.
- Udviser stabilt fremmøde og overholder deadlines.
- Besidder en vis robusthed kombineret med en ydmyghed over for opgavens kompleksitet og egne begrænsninger.
Ansøgere med retspsykiatrisk erfaring foretrækkes. Ansøgere uden retspsykiatrisk erfaring vil få mulighed for at få finansieret den retspsykiatriske ekspertuddannelse. Vi vægter dygtiggørelse og faglighed samt deltagelse i kurser og konferencer højt.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes som overlæge på individuel kontrakt med vilkår svarende til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, hvor stillingen lønmæssigt er indplaceret svarende til løngruppe 1 i rammeaftalen, eller som afdelingslæge i henhold til overenskomsten for læger i staten. Der vil herudover blive optaget forhandling om et personligt tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.
Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.
Arbejdsstedet er Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, 4450 Jyderup, men med tjenesterejser til Nykøbing Fængsel og enkelte andre arrester på Sjælland.
Stillingerne er som udgangspunkt en deltidsstilling på 15-25 timer, men timetallet kan konkret aftales.
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad arbejdet som psykiater i en fængselsinstitution indeholder, kan du få yderligere oplysninger ved henvendelse til psykolog Nancy Bornemann 7255 6521, psykiater, overlæge Lena Holm på 7255 6586 eller institutionschef ved Institution Vestegnen Hanne Høegh Rasmussen på 7255 6504. Efter forudgående aftale vil det også være muligt at aflægge et besøg i kvindefængslet og få en fornemmelse af stedet, atmosfæren og arbejdsopgaven.
Ansøgning
Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest søndag den 20. august 2023.
Der afholdes samtaler i uge 35 og 36.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, 4450 Jyderup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170998&DepartmentId=9705&MediaId=2733&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879712