BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en god kollega til vores team, mens vores kollega afholder barsel. Måske kender du os i forvejen? Måske drømmer du om at indgå i et meningsfuldt arbejdsfællesskab, hvor børnenes trivsel og læring er i centrum og omdrejningspunktet er natur og udeliv i fine, gamle omgivelser.
Vi søger en barselsvikar, der kan lide at være i uderummet og brænder for både læring og omsorg
I Mørkøv Børnehus er vi på udkig efter dig, der som pædagog, vil arbejde aktivt og interesseret med vores naturprofil og grupperne, som er meget i uderummet.
På stuerne elsker vi at finde og dokumentere natureffekter. Vi har store, fantastiske grupperum, hvor man virkelig kan mærke at naturen er flyttet med indenfor. Der er forskelligartede legezoner og børnene har gode muligheder for fordybelse i mange typer leg og aktiviteter.
Vi har 20 børn på stuen, og vikariatet ligger i en af vores mellemgrupper.
Du skal være glad for både at arbejde i dit eget team, men også række ud til samarbejdet med de andre stuer i huset. Du er interesseret i at arbejde i små grupper og så må du gerne være optaget af sprog og udvikling af gode sproglige miljøer for alle børn.
Vikariatet er på 10 måneder, med mulighed for forlængelse. Stillingen lyder på 35 timer/ugen.
Sådan arbejder vi i Mørkøv Børnehus
Børnehuset arbejder overordnet efter ICDP-principper og med naturprofil. Huset elsker at være i uderummet og bruger flittigt både legeplads, krat og turdage.
Vi arbejder med et positivt og moderne børnesyn, og anser altid børnenes perspektiver som det vigtigste. Vi glædes ved at følge børnenes spor gennem dagen, og med deres trivsel og udvikling for øje.
Vi tilbyder en god og udviklende arbejdsplads. Her er plads til at gro og udvikles – både for børn og voksne.
I Mørkøv Børnehus ønsker vi en kollega, der er:
- Erfaren og nysgerrig på den pædagogiske praksis
- Interesseret i at arbejde med læring og udvikling – natur og udeliv med børnehavebørn
- Omsorgsfuld, initiativrig og med masser af gå-på-mod
- I fremragende humør og smitter dine omgivelser med smil og fagligt blik
- Mødestabil, robust og omstillingsparat
Vi er nysgerrige på, hvad du kan byde ind med i Mørkøv Børnehus
Lyder ovenstående som det helt rigtige for dig, så kontakt pædagogisk leder, Mikkel Horne Bervild på tlf. 72 36 94 24 og hør mere om mulighederne.
På vores hjemmeside kan du læse mere om vores hus og vores hverdag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist
26. november 2023.
Samtaler
28. november 2023.
Opstart
1. januar 2024.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Ringstedvej, 43, 4440 Mørkøv
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940338