Mørkøv Børnehus søger to nye pædagoger til vores dejlige børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger pædagoger, der kan lide at være i uderummet og som brænder for både læring og sammenhænge i børns liv og omsorg. Vi søger en pædagog til vores ene vuggestueteam Pindsvinene og en pædagog til vores ene mellemgruppeteam i børnehaven Uglerne. Begge stillinger er på 37 timer. 


I Mørkøv Børnehus er vi på udkig efter dig, der som pædagog, vil arbejde aktivt og interesseret med vores naturprofil og grupperne, som er meget i uderummet
På stuerne er der forskelligartede legezoner og børnene har gode muligheder for fordybelse i mange typer leg og aktiviteter. Vi er i gang med en spændende proces hvor vi udvikler og kvalificerer vores legerum og læringszoner. Vi følger børnenes spor og behov i dette arbejde.

Mørkøv Børnehus er fornyeligt indtrådt i en landsbyordning med vores lokale skole Kildebjergskolen. Det betyder at vi har fælles bestyrelse, fælles personaleudvikling og fælles ledelse med skolen. Vi er optaget af at lave det bedste børneliv for de lokale børn på vores to matrikler, hvor sammenhæng og et fantastisk børnesyn er afsættet. 
 

I Mørkøv Børnehus samler vi på kollegaer, der er: 

  • Erfarne og nysgerrige på den pædagogiske praksis
  • Interesseret i at arbejde med læring og udvikling – natur og udeliv med vuggestuebørn eller børnehavebørn
  • Omsorgsfuld, initiativrig og med masser af gå-på-mod
  • I fremragende humør og smitter dine omgivelser med smil og fagligt blik
  • Mødestabil, robust, omstillingsparat og ressourceorienteret 
  • Interesseret i både at arbejde på eget team, men i høj grad også at arbejde på tværs i huset
  • Har mod på at arbejde med samskabelse og sammenhæng for børn i overgange mellem børnegrupper i børnehuset 


Sådan arbejder vi i Mørkøv Børnehus
Børnehuset arbejder overordnet efter ICDP-principper og med naturprofil. Huset elsker at være i uderummet og bruger flittigt både legeplads, krat og turdage. 

Vi arbejder med et positivt og moderne børnesyn, og anser altid børnenes perspektiver som det vigtigste. Vi glædes ved at følge børnenes spor gennem dagen, og med deres trivsel og udvikling for øje. 

Vi tilbyder en god og udviklende arbejdsplads. Her er plads til at gro og udvikles – både for børn og voksne. 

Vi er nysgerrige på, hvad du kan byde ind med i Mørkøv Børnehus
Lyder ovenstående som det helt rigtige for dig, så kontakt pædagogisk leder, Mikkel Horne Bervild på tlf. 72 36 94 24 og hør mere om mulighederne. 

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgningsfrist
Torsdag 22. februar 2024.

Samtale
Mandag 26. 2024 februar mellem kl. 16.00 – 19.30.

Opstart
1. april eller snarest muligt

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Ringstedvej, 43, 4440 Mørkøv

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993552

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet