BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Der er fart over feltet i Kirsebærhaven og vi elsker at lege, løbe stærkt og kravle i træer - være kreative i mindre grupper, fortælle historier og meget andet, og så er vi i øvrigt ude i den friske luft hver dag - hele året rundt.
Træd med ind i et spændende børnehus
Et nybygget, lækkert og bæredygtigt børnehus med fokus på børnenes perspektiver og udviklende læringsmiljøer, beliggende i naturskønt område i Knabstrup, søger vi to dygtige pædagoger til vores faglige team.
For et års tids siden flyttede vi ind i vores nye rammer, som blev første etape af et større byggeri, hvor sammenhængskraft er et centralt element i vores pædagogiske arbejde. Når byggeriet lige om lidt står helt færdigt, har børnehuset, skole og SFO til huse under samme tag. Vi vil samarbejdet og skabe sammenhæng i barnets liv fra vuggestue til 6. klasse. Arbejdet er i sin begyndelse, og du får en unik mulighed for at præge dette arbejde og skabe rammerne for en ny og unik måde at lave dagtilbud og skole på.
Da vi er et børnehus i nye rammer, har vi særlig fokus på udvikling, gode lege og læringsmiljøer. Vi er et integreret børnehus med ca. 60 børn, og en personalegruppe som aldersmæssigt spænder over flere årtier. Som medarbejder i Børnehuset Kirsebærhaven anser vi hvert personale som en vigtig del af et større fællesskab. Vi er altid i faglig udvikling og med stor tillid til hinandens kompetencer. Her har du mulighed for at fordybe dig i de aspekter af pædagogikken du finder særlig interessant.
Vi har i foråret gennemgået et pædagogisk tilsyn i Børnehuset Kirsebærhaven, og vi er generelt kendetegnet ved en god kvalitet. Det vil vi gerne arbejde videre med og blive endnu bedre til.
Derfor søger vi nye pædagogiske kollegaer, der sammen med os vil være med til:
- At rette et fælles fokus på understøttelse af børnenes leg i vuggestuen
- At styrke de fysiske og pædagogiske læringsmiljøer, så de skaber bedre fordybelsesmuligheder og flere tematiserede legezoner
- At styrke inddragelsen af børnenes perspektiver i samtalen
Særligt for stillingen i børnehusets yngste gruppe:
- I vuggestuen er vi meget optagede af børnenes sansemotoriske udvikling. At skabe gode legemiljøer for herigennem at understøtte udviklingen af børnenes leg og sproglige udvikling.
Særlig for stillingen i børnehusets ældste gruppe:
- Vi arbejder tæt sammen med skolen om den trygge overgang fra børnehave til skole. Her får du en betydningsfuld opgave i at være medskaber på overgangen, og samtidig have fokus på, at dette år er børnenes sidste år i børnehaven
Overordnet set arbejder vi i hele børnehuset med, at barnet og barndommen har værdi i sig selv.
Vi tilbyder vores nye kollegaer:
- En fuldtidsstilling i enten vuggestue eller børnehave
- En engageret og faglig dygtig personalegruppe
- Samarbejde på tværs med skolen og de øvrige børnehuse i området
- Mulighed for kompetenceudvikling
- Nært og kompetent ledelsessamarbejde
Vi ønsker os en uddannet pædagog.
Nysgerrig på at vide mere?
Har du lyst at høre mere om stillingen i vores børnehus, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Susanne Lindskov på tlf. 72 36 42 44.
På vores hjemmeside kan du læse mere om vores hus og på vores fælles facebookside kan du opleve små hverdagsglimt.
Link til artikler:
Indvielse og nedrivning i Knabstrup
Grønne madsjæl
Vil du være med til at udvikle det gode børneliv for børn i Knabstrup, så glæder vi os til samarbejdet og til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist
23. oktober
Samtaler
25. oktober fra kl. 16.00
Opstart
1. december eller snarest derefter.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Skolevej, 37, 4440 Mørkøv
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921922